#opencall #callforentries
Dark Gallery CPH afholder for tiden to Open Calls til kuraterede udstillinger, der vises samtidig i galleriet i september 2024.
Deadline for bidrag til begge Open Calls er d. 15. april. Generel information om, hvordan man udstiller på galleriet findes under fanen “About” her på galleriets hjemmeside.
Kontakt galleriet med eventuelle spørgsmål og send os dine bidrag pr. e-mail.
Har du helt andre ideer? Dark Gallery CPH er et kunstnerdrevet udstillingssted. Kontakt os med dine ideer eller projekter…
De 2 Open Calls:
Open Call 1:
Ting tager tid
Ting tager tid
Dark Gallery CPH inviterer til at indsende bidrag til gruppeudstillingen ”Ting tager tid” (Things Take Time), som vises på galleriet i september 2024.
Udstillingens tema
Vi stræber alle efter at nå et sted i livet, hvor vi opnår en følelse af tilfredshed. For nogle handler det om et drømmejob – kreativt, meningsfuldt og økonomisk givende. For andre er dette ”sted” en kærlig familie eller partner. Vi søger nok alle en sådan tilstand af fuldkommenhed i livet.
Men på godt og ondt “tager ting tid”. Den nuværende situation stemmer måske ikke altid overens med vores inderste ønsker, og vi befinder os ofte i en overgangsfase. Enten er vi på vej et bestemt sted hen, eller måske håber vi på, at vi udvikler os til noget helt andet.
“Stol på processen, nyd processen,” som de siger.
Analogt fotografi afspejler livets processuelle væsen, hvilket omfatter selve fotograferingen og mørkekammer-fremkaldelsen. Hvert trin i processen kræver tid og er forbundet med en betydelig grad af usikkerhed. Omvendt skyder digitalt fotografi genvej, der gør det muligt at undgå de tekniske besværligheder og omstændige tankeprocesser, der er forbundet med traditionelt filmbaseret fotografi, og springe direkte til det ønskede resultat.
Dette Open Call søger bidrag, der belyser “processen”. Vis os tingenes langsommelighed, hvordan sår heler, eller hvordan man mister troen…
Fotografi
Kunstnere og fotografer inviteres til at bidrage med op til 4 billeder til fællesudstillingen. Alle fotos skal være analoge mørkekammerprints (ikke digitaliseret print) og leveres klar til vægmontering eller udstilling på anden vis.
Kurator
“Ting tager tid” (Things Take Time) er kurateret af Maria Heines, en amerikansk kunstner og forsker, der for tiden er bosat i København. I sit fotografiske arbejde er hun særlig draget af de finesser og detaljer, der formidler de blødere, måske mere følsomme aspekter af livet. Sideløbende fokuserer hun gennem sin samskabende kunstneriske forskning på at understøtte sundere og lykkeligere livsformer. Mere om hendes arbejde kan findes på www.mariaheines.com
Ansøgning
Send dine billeder som vedhæftede filer, eller send et link til din generelle portefølje til galleriets e-mail dark@darkgallery.dk senest den 15. april 2024. Udvalgte bidragydere til fællesudstillingen vil få besked senest den 30. april.
Inviterede bidragydere skal efterfølgende senest den 24. august 2024 fremsende deres fysiske print enten med posten til galleristen efter nærmere aftale eller aflevere dem direkte til galleriet. Efter udstillingen vil alt materiale blive returneret til bidragyderne inden den 1. november, medmindre andet er aftalt.
Læs mere
Læs mere om Dark Gallery CPH under fanen “About” på galleriets hjemmeside. Læs mere om Golden Days Festivalen 2024 her: https://www.goldendays.dk/golden-days-pa-arbejde
Open Call 2
Er fotografiet dødt?
Er fotografiet dødt?
Dark Gallery CPH afholder en Open Call til den kuraterede gruppeudstilling ”Is Photography Dead?” (Er fotografiet dødt?), som vises i galleriets Dark Spaces i september 2024 som led i Golden Days Festival ”på arbejde”.
Udstillingens tema
Kunstig intelligens (AI) gennemtrænger flere og flere aspekter af vores arbejdsliv, og for fotografer og filmskabere kan AI medføre store omvæltninger i både deres arbejdsgange og tankeprocesser. Denne omvæltning er muligvis det største siden det digitale foto blev introduceret.
- Hvordan påvirker AI-genererede billeder, der simulerer virkelighedstro scener, den autenticitet, som fotografiet traditionelt forbindes med?
- I en tid, hvor AI kan efterligne personlige stilarter, hvad sker der så med den originalitet, der engang tegnede den fotografiske praksis?
- AI bygger på statistisk sandsynlighed. Kan fotografer stadig finde kunstneriske veje til at omgå den konceptuelle forudsigelighed som kendetegner AI-genererede billeder?
- Hvilken rolle spiller en fotograf i billedskaber-processen, nu hvor tekst-til-billede teknologi er blevet tilgængelig for alle?
Findes der et liv for fotografiet efter AI?
Projekter
Kunstnere, dokumentarister, filmskabere, AI-udviklere, fotografer og alle med interesse i emnet opfordres til at indsende projekter til vores gruppeudstilling.
Dark Gallery CPH er dedikeret til analogt fotokunst. Men med dette specifikke Open Call åbner vi kreativt op for multimedie-bidrag. Projekter, der inkorporerer analogt fotografi (også i digitaliseret form) gives dog fortrin.
Dark Gallery CPH fokuserer også på fordybelse, dokumentation og historiefortælling. Derfor kan projekter med interaktiv, fortællende eller interaktivt præg blive prioriteret.
Alt indsendt materiale skal være klar til at blive vist eller integreret i galleriets Dark Spaces.
Udstillingsrum
Udstillingen vil blive vist i galleriets Dark Spaces, hvor alt lys er en performativ del af udstillingen. Rummene er som udgangspunkt helt mørke, så lys og belysning skal integreres med omtanke og gerne med et interaktivt element. Læs mere om Dark Spaces under fanebladet “Dark Spaces” her på hjemmesiden.
Kurator Udstillingen “Er fotografiet dødt?” er kurateret af Kim Wyon fra Dark Gallery CPH.
Indsendelse
Bidragsydere bedes indsende ideer og billedmateriale på e-mail til dark@darkgallery.dk senest d. 15. april 2024. Udvalgte bidragydere får besked senest d. 30. april.
Udvalgte bidragydere har efterfølgende indtil d. 24. august 2024 til at indsende deres fysiske materiale enten på e-mail, via post eller ved personlig aflevering på galleriet. Alt fysisk materiale vil blive returneret til bidragyderne inden den 1. november, medmindre andet er aftalt.
Læs mere
Læs mere om Dark Gallery CPH i afsnittet “About” her på hjemmesiden. Læs mere om Golden Days Festivalen på arbejde 2024 her: https://www.goldendays.dk/golden-days-pa-arbejde
Tidligere Open Calls:
Wasteland
2.-18. september 2023
Dark Gallery CPH inviterer fotografer og kunstnere til at indsende fotobidrag til efterårsudstillingen på galleriet berammet til d. 2.-18. september 2023. Udstillingens titel er Wasteland.
Udstillingstemaet
Gennem årtusinder har vi som civilisation søgt at kontrollere, underlægge og formålsudnytte vores omgivelser. Landbruget er blevet monokulturelt og industrialiseret, og vores urbane natur er blevet tæmmet og ensrettet. Samtidig er vores begrebsforestillinger om den vilde natur blevet mere og mere romantiseret. I takt med at vores udnyttelse af jordens ressourcer helt åbenlyst overskrider de bæredygtige grænser, oplever vi nu også en stigende kulturinteresse for det utæmmede og det tilsyneladende uproduktive. Miljømyndigheder sætter sig for at rewilde vores kulturlandskaber samtidig med, at miljøforkæmpere forsøger at redde verdens allersidste stumper af uberørt natur. Den vilde natur er på en omvendt måde blevet et nyt og romantisk civilisationsprojekt.
Men hvad med de steder og lokaliteter, der er hverken-eller?
Wasteland er en fotoudstilling, der vender kameralinsen mod de blinde vinkler i byen, hvor den vilde natur hævner sig, samt mod de øde steder i åben natur, hvor tegn på menneskelig aktivitet og civilisation står ensomt og forladt tilbage. Nedslidte og utæmmede industriområder, der hverken kan siges at være vild natur eller funktionel urbanitet, har i de senere årtier opnået kultstatus som urbane frizoner, hvor vores civilisationsforventning om produktive formål tilsidesættes for en stund til fordel for fritænkning, skæv kultur og uforpligtende leg. Wasteland-udstillingen har motivmæssig appetit netop på disse utæmmede tumlepladser i mellemrummet mellem vild natur og urbanitet, hvor tankerne sættes fri, og hvor der gives plads og frirum til nye perspektiver.
Fotografi
Kunstnere og fotografer inviteres til at bidrage med op til 4 fotos til fællesudstillingen Wasteland. Alle fotos skal være analoge og altså taget med film. Billederne skal være klar til montering på væggen eller være klar til udstilling på anden måde.
Deltagelse
For at deltage i udstillingen skal du inden 1. juni 2023 enten maile digitale kopier af dine foreslåede analoge fotos som vedhæftede filer eller sende et link til din generelle portefølje af fotos til dark@darkgallery.dk. De udvalgte kunstnere og fotografere informeres om deres deltagelse senest d. 15. juni 2023. Efterfølgende forventes deltagerne senest d. 11. august 2023 at fremsende de fysiske print eller aflevere dem direkte på galleriet. Efter udstillingen vil alt materiale blive returneret til deltagerne inden 1. november 2023 med mindre andet er aftalt.
Læs mere om Dark Gallery CPH i menupunktet About på hjemmesiden.
I have a crown, I am a queen
Hvad gør dig til en hverdagsdronning? Vi efterlyste medfortolkende kvindelige modeller på sociale medier. Seks kvinder henvendte sig til galleriet for at dele deres liv, drømme og ideer med os. Ved at udforske grænselandet mellem selfie-selvportrættet og det fotograf-styrede portræt skabtes en række kalejdoskopiske storyboards, der satte kunstnerspot på dialogen med medfortolkende modeller.
Udstillingen var udviklet i samarbejde mellem kunstfotograf Kim Wyon fra Dark Gallery CPH og kunstneren Mahmoud Alibadi. Udstillingen var en del af Golden Days Festival 2022 og var på plakaten fra 2. september til 28. oktober 2022.
Open Call
May 2021
Dark Gallery CPH invites photographers, models, artists and anyone with psychiatric experience to take part in a collaborative artwork for the exhibition “NARCISSUS – og de syge myter” (NARCISUS – and the pathological myths).
Subject-matter
The classic myths of Antiquity are the founding narratives of modern-day psychiatric diagnosis. They are tales of phobia, traumas and madness. In the Greek myths, these states of mind were often seen to be induced by the gods. “NARCISUS – and the pathological myths” seeks to mirror these ancient tales in our panicked age of pandemic and power-grabbing narcissism.
The artwork
The artwork will consist of 5-7 individual collages of analogue photos each consisting of 4-16 images organised to create semi-kaleidoscopes. The framed collages will be exhibited in a blacked-out gallery space illuminated by visitor interaction. Candle-lit shrines will furthermore be erected by the curb-side in the gallery neighbourhood to commemorate the fictional drive-by killing of mythological figures.
The aim
The aim of the exhibition is to emotionally engage the audience in the twisted mind frame of our times and to reflect on the fragility of such values as truth, generosity, empathy and compassion. The choice of tactile analogue photography as the exhibition media seeks to emphasise the authenticity, urgency and timelessness of the messages.
The process + timeframe
The exhibition process will start with workshops in late June and early August 2021. Participants unfamiliar with analogue photography will be offered an introductory course. All expenses for materials used in the exhibition are to be covered by the individual contributors. The exhibition opens on 4 September 2021 at Dark Gallery CPH and will be part of the programme for the Golden Days Festival.
Please contact the gallery directly.